Jens Meilvang vil være Østjyllands stemme på Christiansborg – men kun som LA-mand

Foto: Jacob Møller

Jens Meilvang (LA) chancer for at komme i Folketinget er begrænsede, men de kan forbedres, hvis han skifter parti. Politikeren fra Norddjurs kommune vil dog kun repræsentere Østjyllands befolkning, hvis han kan gøre det som politiker for Liberal Alliance.

Skrevet af: Alina Jensen (og Jacob Møller)

’Jeg er klar til at kæmpe for dig og hele Østjylland på Christiansborg’. Med det slogan gik Jens Meilvang til valg i 2019 for Liberal Alliance i Østjyllands storkreds. Folketingskandidaten siger, at han er klar til at kæmpe igen, men kun hvis det bliver med Liberal Alliance i ryggen:

“Jeg synes, at man skal være i det parti, som man er mest for. “

Meget tyder dog på, at han ikke kommer i Folketinget, hvis han stiller op for Liberal Alliance.  

Ifølge valgforsker Kasper Mølle Hansen er det især partierne Konservative og Venstre, som truer med at nuppe Liberal Alliances folketingsmandater:

”Hvis der er valg i dag, så er det dét, der sker. Liberal Alliance er jo under spærregrænsen i alle meningsmålinger lige nu.”

Jens Meilvang, som tidligere var medlem af Venstre, afviser heller ikke det strategiske i at stille op for det gamle parti:

”Folk siger til mig, at hvis jeg var blevet i Venstre, så havde jeg siddet i Folketinget nu. Det var der nok stor sandsynlighed for,” indrømmer han, og skyder i samme åndedræt sandsynligheden for et tilbageskift ned:

”Det kunne jeg ikke finde på. Jeg skiftede til LA, fordi det var det parti, som jeg var mest enige med.”

Selv med en fremgang for LA, vil Jens Meilvang med stor sandsynlighed stå til at tabe Østjylland-mandatet til gruppeformanden, Ole Birk Olesen, som siden 2011 har siddet i folketinget for storkredsen.

Den prognose kender kan Jens Meilvang sagtens genkende, og han gør det klart, at han ikke er ’ude på at jorde’ den siddende folketingspolitiker, men derimod vil supplere ham på Christiansborg.

Valgkampen er for ikke et spørgsmål om at få lov til at sidde på i Folketingssalen, men de værdier og dagsordener man bringer med derind:

”Jeg vil arbejde for Østjylland, men det er ud fra vores ideologi, og hvordan vi tror, at vi kan få vækst til Østjylland,” slår LA-manden fast.

Video: Alina Jensen. Foto: Jacob Møller og Scanpix

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *