Mængden af lønnede timer i danske sportsklubber er over dobbelt så stor for mandlige ansatte. Det er især i bestyrelserne, at den skæve kønsfordeling viser sig.
Af Alina Jensen
Målt i årsværk har danske sportsklubber dobbelt så mange mandlige lønnede timer som kvinder. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Årsværk er det antal lønnede timer, som svarer til et års fuldtidsarbejde.
Teamleder for Team Organisation og Ledelse i Dansk Idrætsforbund (DIF), Martin Borch, er ikke overrasket over tallene fra Danmarks Statistik. Især ikke, når han ser på bestyrelser i sin egen forening og de sportsklubber, som er tilknyttet DIF:
”Kvinder vil gerne være trænere, men jo længere ind man kommer i foreningen, des mindre attraktivt bliver det for dem at melde sig til posterne,” forklarer teamlederen og peger på både bestyrelsernes ”mande-kultur” og manglende viden om bestyrelsens arbejde som grunde.
Bushra Hanif, styrelsesmedlem for Dansk Kvindesamfund, mener også at det er værd at kaste et blik på topposterne. Selv om organisationen endnu ikke er dykket specifikt ned i idrættens ligestilling, undrer tallene fra Danmarks Statistik heller ikke hende.
”Der må jo være kvinder, der er lige så kompetente til at have de stillinger. Selv i den sektor,” siger ligestillingsforkæmperen, som mener, at det ikke vil være nok kun at ansætte flere kvindelige trænere:
”Hvis man skal rykke på det her, skal det ske på magthaverniveau. Det skal ske i bestyrelserne.”
Martin Borch, som blandt andet arbejder for at fremme diversiteten i DIF, nævner også ændringer topstrukturen som sin hovedstrategi, men udelukker ikke fordelen ved at tage fat ved ”græsroden”.
Selv om de to er enige om at få flere kvindeligt ansatte i sportsklubberne, er holdningen klar når det gælder forfordeling:
”Man skal vælges på grund af sine kvalifikationer, ikke sit køn.”