Hvis man vil vide, hvilke emner, der er oppe i tiden, kan man kigge mod den del af befolkningen, som har en psykisk lidelse.
Før var det atomkrig, så var det terror og nu er det klimaangsten, som fylder hos især de unge. Men bare fordi tiderne skifter, bliver angsten ikke mindre farlig.
Foto og tekst af: Alina Jensen
Nanna Lindbæk Qvesel på 18 sidder i sin seng og kan mærke angsten snige sig ind på hende. En gammel kending. Men ikke en vellidt én. En graf blev til en tankestrøm og til en ukontrollerbar rystende krop. Den 18-årige har år forinden overkommet en periode med angst, så hun ved, hvordan de føles. Men anfaldene har aldrig været så voldsomme, som dem hun oplever nu, hvor hendes bekymringer for klimaet overtager.
Nanna Qvesel er klimaktivist. Hun er medlem af Fridays for
future, Extinction rebellion og
gør, hvad hun kan, for at skabe fokus på de klimaproblemer, som fylder så meget
i hendes hverdag. Det er ikke af lyst, men en pligt, som hun har påtaget sig.
”Hvis ikke klima havde været et problem, så tror jeg virkelig, at jeg havde fået et gladere liv. Det fylder så meget, at jeg ikke rigtig stiller krav til mig selv i skolen. Jeg har knap nok tid til at være social med andre mennesker uden for bevægelsen.”
Og så er Nanna blot én blandt et stigende antal mennesker, hvis psykiske helbred svækkes af bekymringer for de klimaforandringer, som optager samfundet lige nu.
Historien
gentager sig
Det er en eftermiddag i starten af september, og Nanna og en
veninde følges hjem fra skole. Snakken går, og inden længe går den hen på de
klimabekymringer, som fylder hos de to unge piger. Endeligt siger veninden, at
hun har en graf, som hun synes, at Nanna skal se. Det er den graf, som et par
timer senere skal udløse det værste angstanfald, den angsterfarne nogensinde
har oplevet.
Klimaet er det nyeste af de samfundsproblemer, som gennem tiden har belastet folks psyke.
Professor i psykiatri, dr. med. Raben
Rosenberg og konstitueret centerchef for Region hovedstadens psykiatriske
hospital kortlægger at nogle psykiske lidelser længe har haft bevæggrund
i samfundets udvikling, trækker tråde længere tilbage end klimadebatten.
”Man har kendt til psykiske lidelser siden oldtiden med hallucinationer og vrangforestillinger. I slutningen af 1800-tallet kommer belastningsreaktioner ind i billeder, ofte forværret af det moderne liv. Lyden af skramlende hestevogne I København fremkaldte ængstelse og stress”
Raben Rosenberg hævder at angstlidelser
først rigtigt blev en del af psykiatrien efter 2. verdenskrig som reaktioner på
krig. Han påpeger desuden, at psykiske problemer er uundgåeligt i det moderne
liv.
”De sidste 30-40 år fylder angstlidelser så
meget, at ca. 10-20% risikerer at få en angstdiagnose i løbet af deres liv. Det
ses som udtryk for de livsvilkår, det er at leve i moderne samfund.”
Nanna Qvelsen
udelukker heller ikke, at angsten kunne indfinde sig på andre måder, hvis
klimaet ikke var et problem:
”Det kunne
godt være at jeg har oplevet angst, fordi jeg ville stille høje krav til mig
selv i skolen.”
Presset på
sig selv, er dog en angstfremkalder, som Nanna har vundet over før. Frygten for
klimaforandringernes konsekvenser, som er stadig årsagen til Nannas seneste række
anfald, er også i bedring.
Samfundet
afspejles i angsten
I en time prøver Nanna og veninden at distrahere sig selv
fra de pludseligt eksponentielt stigende streger på Nannas computerskærm. Men de
emner, der ellers fylder i pigernes liv, kan ikke overskygge de fremtidsudsigter
som bliver motoren for Nannas tankestrøm de næste mange timer.
Da veninden til sidst blev nødt til at gå, ligger Nanna
alene tilbage med øjnene fikseret på det skrækscenarie, som hun lige var blevet
præsenteret for. Den skræmte pige ringer til sin ven, for hun mærke angsten
snige sig ind i luftvejene, og hun har brug for én der kender hendes behov.
Som bekymringer for klimaforandringer er kommet mere i
fokus blandt medier, politikere og især unge ser kognitiv psykolog Camilla Karmark
også klimaforandringer, som noget hun skal forholde sig til i sit fag.
”Fænomenet ’klimaangst’ er begyndt at fylde inden for vores fagområde. Man er begyndt at forholde sig til fænomenet, fordi det er begyndt at forekomme hos flere.”
Hun forklarer, at klimaangst
kan placeres under nogle typer af lidelser, som kan påvirkes af samfundstiden.
”Det er almindeligt, at samfundstiden kan influere på angstproblematikker. For generaliseret angst er det typisk tidsaktuelle faretruende ting i samfundet, som kan blive en af årsagerne til angsten. Det kan for eksempel være bekymringer terror og atomkraftkrig.”
Camilla Karmark pointerer desuden, at angsttemaer
inden for sygdommen OCD også kan være påvirket af en de aktuelle
samfundsproblemer:
”Angsten for HIV fyldte som en OCD dengang, hvor HIV og AIDS fyldte mere i medierne. Eller så kunne OCD hoppe på frygten for fugleinfluenza, salmonellabakterier, m.m. i de perioder, hvor det har fyldt. Det er, hvis ens OCD for eksempel især omhandler angst for bakterier, og lignende.”
Angstlidelse skabes ikke nødvendigvis som egne oplevelser
og tankestrømme, men kan i høj grad påvirkes, af det, som optager samfundet
generelt og derfor den enkelte person. Nu er det klima, og på et
kollegieværelse er det en skræmmende graf.
Omskiftelig,
men alvorlig
To hænder, der strammer om halsen. Det er den følelse Nanna
lå med, da hun begynder at hyperventilere i sin seng. Det er her, Nanna ofte
forebygger sine angstanfald ved at smide alt, hvad hun har i hænderne og sove tankerne
væk. Men den her gang er det for sent at gøre noget. Og det ved Nanna godt.
Luften ryger kun ud af lungerne, ikke ind. Og så begynder rystelserne at overtage hele kroppen og fratager hende evnen til at kunne bevæge den. Hun kan ikke andet end at ligge og håbe, at anfaldet er snart er overstået. Herfra husker Nanna ikke mere, selvom angsten fortsat trænger ind i hendes krop.
Selv om tidens problemer er omskiftelige, lægger Camilla Karmark vægt på, at de psykiske følger ikke er noget, som man skal tage let på.
”Klimaangst tages lige så alvorligt som
andre angstlidelser. Hvis du er forpint af angst, så er du lige påvirket af den
uanset indhold af angsttankerne og temaet for dem.”
Denne holdning er Nanna enig i.
”Alt efter, hvor voldsomt man oplever det,
kan angst være rigtig alvorligt. Det er et ord, som man skal have respekt for.”
Den unge klimaaktivist, som ikke mener, at angst behøver en diagnose, synes dog stadig, at det er vigtigt ikke at misbruge ordets betydning.
”Klimaangst er blevet alment at sige, fordi man ofte hører det. Der er nogle, som kan gå rundt og sige ’jeg er klimaangst’ uden at have oplevet et angstanfald. Så bruger man angst, og det synes jeg er et problem.”
Helt tom
Dagen efter vågner Nanna af sit vækkeur efter godt 12 timers søvn. Kroppen ryster stadig morgen efter og fingrene kan knap ramme bogstaverne på skærmen, når Nanna skriver, at hun ikke kan komme til det første modul.
Det er vennen, som Nanna ringede til, der senere har fortalt hende om resten af aftenen. At hun blev ved at fortælle, hvor ondt hun havde. At hun ikke kunne få hovedet mellem benene, fordi krampen trak i hendes ryg. Mens krampen knuser i musklerne, skaber rystelserne en stikkende smerte, der bevæger sig indefra som blod, der suser rundt i kroppen. Vennen snakker med Nanna indtil hun kan falde i søvn.
Et kvarter før hun skal af sted til det andet, står den trætte pige op. En ømhed knuger sig til hendes lænd og musklerne er udmattede, som havde hun trænet i flere timer. Som Nanna tager afsted, mærker hun, at det ikke kun er kroppen, som er udmattet:
”Jeg kan hverken føle mig glad eller ked af det. Jeg er helt tom.”
